Følger man med i international bordtennis er det som europæer svært ikke at trække lidt på smilebåndene. Europa kan jo pludselig være med og slår jævnligt kineserne! Mest tydeligt med de franske Lebrun brødre. Lillebror Felix Lebrun har netop slået Lin Shidong 4-0 i en forrygende bordtennisopvisning foran et entusiatisk hjemmepublikum i franske Montpellier. Lin Shidong kom ellers ind til kampen med 19 sejre i træk! Danmark bidrager også til festen. Anders Lind vandt for nyligt over verdensetteren Wang Chuqin. (se Wangs battræ her).
Truls Möregårdh har sat gang i et sandt stormløb mod de svenske bordtennisklubber efter den imponerende OL sølvmedalje. Svensk bordtennis og Truls sponsor STIGA, kan næsten ikke få armene ned. Bordtennissporten og Stiga har været et svensk powercouple i mange år. Nu er de for alvor på vej tilbage!
Den danske landstræner Linus Mernsten er netop draget ud på inspirationstur for at blive klogere. Blandt andet går turen til franske Montpellier, hvor Lebrun brødrene træner. Det bliver interessant at se, om han tager nye træningsmetoder med hjem til Danmark.
Her hos BTEX er vi naturligvis også interesseret i at kigge lidt på spillernes udstyr. Hvad spiller de bedste europæerne med?
Danske Anders Lind har hele sin karriere været trofast mod sin tyske sponsor DONIC. Donic har tidligere været dominerende på udstyr til de bedste spillere. Især i perioden hvor de legendariske svenske spillere Jörgen Persson og Jan Ove Waldner lagde hele verden ned med Donic udstyret i hånden. Det ligger efterhånden mange år tilbage. Men måske er Donic på vej tilbage? Se en tro kopi af Anders Linds bat her.
EM: De europæiske mesterskaber i bordtennis er lige overstået. Tilbage til sidst stod den unge franskmand Alexis Lebrun, som sammen med sin lillebror Felix Lebrun har taget bordtennisverdenen med storm de senere år.
Selvom disse to unge franskmænd og deres kreative spillestile er vildt interessante i sig selv, så er vi hos bordtenniseksperterne selvfølgeligt også interesseret i deres valg af battræ og belægninger.
Det lader til, at de nye hybrid belægninger fra Donic, Tibhar og Andro har været medvirkende til, at de europæsike spillere pludselig kan være med blandt de aller bedste.
Både den europæiske mester Alexis og hans bror spiller med udstyr fra Tibhar. De har begge deres egne signaturbat: Tibhar Alexis Lebrun Krypto Carbon og Felix Lebrun Hyper Carbon Inner. Begge disse træ er hurtige og relativt hårde - specielt Felix’, men samtidigt er det også træ, som er meget præcise i deres feedback til spilleren. Både Felix og Alexis spiller med Tibhar Hybrid K3 på begge sider - den kan du læse meget mere om her: Tibhar Hybrid K3, MK Hybrid og Felix Lebrun Hyper Carbon Inner.
Lebrun brødrene stoler så meget på deres Tibhar udstyr at de netop har lavet en 8-årig! aftale med Tibhar. De udtaler: „We are very happy that we were able to extend our partnership and adventure with TIBHAR until 2032. We feel very comfortable in this family-kind atmosphere and we love to play with TIBHAR equipment."
Sølvfinalisten var turneringens store overraskelse tyske Benedict Duda, som spiller med udstyr fra japanske Victas (se her for at se hele hans set-up). I semifinalen blev den svenske ol-sølvvinder Truls Möhregaardh besejret af Alexis. Truls spillede selvfølgelig med sit ikoniske Stiga Cybershape-træ med Stiga DNA Platinum XH på begge sider.
Tyske Ovtcharov, som blev besejret af Duda, var ene om at repræsentere Butterfly i semifinalerne.
Værd at nævne er også den unge tyske stjerne Andre Bertelsmeier, som spiller med Andro Synteliac VCI OFF med NUZN 55 i forhånden og Rasanter R53 i baghånden. Han besejrede bl.a. den rumænske veteran Ovidiu Ionescu.
På mange måder har dette års EM vist, at det er muligt at præstere på absolut højeste plan med udstyr fra nærmest alle forskellige mærker.