Friendship 837

Friendship 837

Salgspris149,00 DKK
På lager: Levering 1-2 hverdage
Vælg variant:

Vælg variant

Antal:

1-2 dages levering
Fragt fra 35 DKK
Op til 60 dages returret
4,5 stjerner på Trustpilot

Langknopbelægning til traditionel defensiv bordtennis langt fra bordet. Har dog så gode allroundegenskaber, at den også kan bruges tæt ved bordet til uberegneligt varieret blokeringsspil - også gode angrebsmuligheder for en langknopbelægning. Friendship 837 er blandt de belægninger BTEX anbefaler, hvis man vil lære at spille traditionel defensiv bordtennis, da den er meget logisk og let at gå til.

  • Både til blokering og underskruet forsvarsspil.
  • Mulighed for ubehagelige svævebolde.
  • Meget alsidig - kan også bruges offensivt.

1,0 mm: 1,0 udgaven giver rigtig god mulighed for selv at lave skru, og er derfor den udgave vi i første række anbefaler til dem der bygger spillet op om en underskruet defensiv. Også gode mulighed for at lave modangreb, da alle slag kan udføres (omend angrebsslag er langt lettere med almindelige belægninger).

0,6 mm: Med tynd svamp får man en smule mere "knopeffekt". Det koster dog en smule i forhold til selv at lave skru, og i det hele taget spille aktivt. Nogen oplever en smule mere sikkerhed i defensiven med den tynde svamp i forhold til den tykkere.

0,0 mm: Uden svamp øges "knopeffekten" væsentligt, og det samme gør sikkerheden i defensiven. Til gengæld forringes muligheden for selv at lave skru væsentligt. Uden svamp en god løsning til underskruet defensiv med større vægt på sikkerhed end på skru, men også til blokeringsspil med "langknopteknik" tæt ved bordet.

Valg af battræ:Til underskruet defensiv på afstand af bordet anbefaler vi defensive battræ. Spiller man mere inde ved bordet, er allroundbattræ i reglen en bedre løsning. Der findes dog også spillere der vælger endnu hurtigere battræ, og har succes med det.

Vi anbefaler 1,0 mm svamp, da dette giver god kontrol, og god mulighed for selv at lave skru. Vil man spille langknopblokeringer i "Dr. Neubauer-stil" er 0,0 dog det oplagte valg.