Sauer & Tröger Firestarter

Sauer & Tröger Firestarter

Salgspris409,00 DKK
Fjernlager: Levering 3-7 hverdage
Greb:

Greb

Antal:

1-2 dages levering
Fragt fra 35 DKK
Op til 60 dages returret
4,5 stjerner på Trustpilot

Firestarter er et defensivt battræ fra Sauer & Tröger. På grund af en særlig limning af finéren på forhåndssiden, er forhåndssiden en smule hurtigere end baghåndssiden. Dette naturligvis for at opnå mest mulig kontrol i det defensive spil med baghåndssiden, og samtidig give mulighed for både kontrolleret defensiv og angrebsspil fra forhåndssiden. Selv om battræet er langsomt giver det fornuftig fart, når det kombineres med hurtige belægninger.

Battræet er både egnet til underskruet defensiv fra distancen, og kontrolleret blokeringsspil tæt ved bordet - til spil tæt ved bordet fungerer det dog bedst, hvis det kombineres med lange knopper, så tempoet dæmpes - i det hurtige spil gør den store spilleflade (som er valgt for at maksimere kontrollen), at battet kan virke en smule klodset.

Til en spillestil hvor der spilles tæt ved bordet med blokeringer fra baghåndssiden og kontrollerede angreb fra forhåndssiden anbefaler vi lange knopper uden svamp på baghåndssiden. Det kan fx være S&T Hellfire X eller Spinlord Dornenglanz. På forhåndssiden kan man så fx vælge Hybrid MK fra Tibhar eller Rasanter R45/48 fra Andro.

Til en spillestil bygget op omkring en underskruet defensiv fra baghåndssiden og loop eller løft fra forhåndssiden, foreslår vi at kombinere Firestarter med enten Tibhar Grass, Victas Curl P1V eller S+T Hellfire X - i alle tilfælde i udgaven med svamp - på baghåndssiden, og Andro Rasanter V42/47 på forhåndssiden.

  • Kategori: DEF
  • Tempo: 85 | Kontrol: 97 | Vægt: 90
  • Føling: Blød
  • Finér: 5