Stiga Cybershape Allround Classic

Stiga Cybershape Allround Classic

Salgspris529,00 DKK
På lager: Levering 1-2 hverdage
Greb:

Greb

Antal:

1-2 dages levering
Fragt fra 35 DKK
Op til 60 dages returret
4,5 stjerner på Trustpilot

Det verdenskendte bat med alternativ form fra Stiga - populariseret af den svenske verdensstjerne Truls Möregårdh, der gik hele vejen til VM-finalen i 2021 med sin kreative forhåndsdominerede spillestil.

Tanken med den alternative form er, at man gør sweetspottet (det område på battet, hvor energien fra slaget overføres bedst til bolden) større end ved den almindelige runde batform - se evt. produktbillederne for en tydelig visualisering. Man opnår altså mere område, hvor man får en god kontakt med bolden. Yderligere skulle den alternative kantede form gøre det nemmere at komme tættere på bordet med battet, når man returnerer korte bolde.

Vores oplevelse med battet er umiddelbart, at den alternative form netop giver et større sweetspot, men samtidigt også gøre battet mere hovedtungt. Generelt giver mere hovedtunge bat noget ekstra power, når man spiller med større sving, hvilket jo oftest hænder med forhåndssiden. Omvendt kan det også være en ulempe med de lidt hovedtung bat, når man udfører kortere slag, da det bliver lidt sværere at skabe nok acceleration. På den måde kan man sige, at Cybershape-formen for mange vil styrke forhåndssiden, men måske også svække baghåndssiden en smule, da man netop her ofte spiller med kortere sving.

Denne udgave er, udover formen, en direkte kopi af det meget populære Stiga Allround Classic, der, som navnet siger, er et meget allround bat, som ofte ses en slags baseline, hvor man måler andre bat ud fra. De seneste år har den generelle tendens været at flere og flere spillere vælger meget hurtige bat tidligt i deres bordtennisliv, hvilket kan være rigtig fedt at spille med. Alligevel tror vi hos BTEX, at mange måske faktisk næsten vil opleve en større glæde ved et langsommere bat som Stiga Cybershape Allround Classic, da det bliver noget nemmere at sætte blokeringerne på pladen, og derfor også nemmere at spille længere dueller.

Stiga Cybershape Allround Classic passer rigtige godt sammen med de nye lidt blødere hybrid-belægninger som Tibhar Hybrid MK FX eller XIOM Vega H Euro. Hvis man er mere til de ikke så klæbrige belægninger, kunne en kombination med EL-D i forhånden og FX-D i baghånden, også være en rigtig god løsning, der giver masser af kraft til det lidt langsomme træ. Hvis man er lidt nyere, men gerne vil afprøve et Cybershape battræ, kan man også kombinere Stiga Cybershape Allround Classic med Inzone Vizion LC spin i forhånden og Ar+ i baghånden.

  • Kategori: ALL
  • Fart: 79 | Kontrol: 95 | Vægt: 85
  • Føling: Blød
  • Finér5